Ejendomskontoret/driften
På denne side kan du finde ting fra ejendomskontoret og driften.
Det kan være nyheder om nye tiltag, nye medarbejdere eller andre vigtige emner, så som særlige varslinger om arbejde iværksat af driften.
Beboerinformationer, skemaer, reglementer o.s.v. finder du stadig under menupunktet “Beboerinformation”.
Aftenlukket på ejendomskontoret mellem jul og nytår
Skrevet tors. 04. dec. 2025, af Mika Peluffo
Tirsdag d. 30/12 2025 holder ejendomskontoret lukket imellem 16-18. Udover dette har ejendomskontoret åbent som normalt.
Brand i Virkefeltet 2
I dag fredag 28. november 2025 har der været brand i Virkefeltet 2.
Kære beboere
I dag har der været en alvorlig brand i en opgang i Virkefeltet. En person er omkommet, og nogle er kommet til skade. Vores tanker går til de berørte og deres pårørende.
Det er en politisag, og fsb bistår politiet i det omfang, vi kan. Politiet er i området hele dagen, og du er meget velkommen til at henvende dig til dem.
Branden har medført, at beboerne i den berørte opgang og i opgangen ved siden af er blevet evakueret. Kulturhuset er åbent for dem. Her kan de få støtte og information. De beboere, der skal genhuses, aftaler det med skadesfirmaet Recover, som er til stede i
bydelen.
Det er ens egen indboforsikring, der dækker genhusning og skader på ejendele, også selvom man ikke selv er skyld i branden. Det er derfor ikke fsb, der står for genhusningen.
Har du brug for at tale med nogen om det, der er sket, kan du ringe til Offerrådgivningen på telefon 116006 (der er ikke flere tal i nummeret). Her får du fat i en rådgiver, der kan vejlede og lytte til dig.
Du kan også kontakte fsb’s beboerrådgiver Lone på telefon 54341429.
Med venlig hilsen
ejendomskontoret
Opfølgning på branden i Virkefeltet 2 fra fsb - KLIK HER
Affaldet skal i de rigtige beholdere
Brug de rigtige beholdere, når du sorterer affald, og find en anden beholder, hvis den første er overfyldt.
Affaldsskakterne er lukket, da affald i skakte jo havner i beholdere i kældrene. Driften har derfor sat affaldsbeholdere til restaffald op i gadeplan.
Store beholder ved gavle, små ud for opgange
De små beholdere fra kældrene er sat op ud for opgangene.
De store beholdere er sat op ved gavlene – brug dem, hvis den ud for opgangen er fuld.
Sorteret affald er samme sted som hidtil.
Undgå rotter og måger – sørg for at låget kommer helt på
Hvis låget på beholderen ikke kan lukkes helt, så bedes du gå til en anden beholder. Der er sandsynligvis bedst plads i de store beholdere ved gavlene.
Skrevet af fsb Kommunikation 03. oktober 2025
Det vrimler med rotter!
Ser du en rotte, skal det meldes til Københavns kommune.
Du kan enten ringe eller lave anmeldelsen online.
Link til Københavns Kommune:
Affald Solgavl og Fuglegavl - midlertidig løsning frem til maj
Skrevet fre. 09. feb. 2024, af Benita Randlev
Grundet rydning af haverummenem, inkl. nedtagning af de eksisterende multiskure, er der lavet en midlertidig løsning, hvor du kan komme af med dit affald.
Der er opstillet indhegning ved Solgavl 13 og Fuglegavl 13 (se billede)
Regler for fodring af vilde katte i Tingbjerg
I samarbejde med SAB' og fsb' s bestyrelse og i dialog med Kattens værn har vi udarbejdet en foder kontrakt til foder værterne.
Foder kontrakten er lavet for at få overblik over de vilde katte i Tingbjerg.
For at sikre os, at de får den rigtige pleje, og at der ikke er for mange katte og killinger, særligt for at der er balance i forhold til antal og områdets størrelse.
Vilde katte må kun fodres, hvis du har en kontrakt.
Det er kun registrerede katte der er omfattet af ordningen, uregistrerede katte vil blive indfanget af kattens værn.
Det er ikke tilladt at efterlade foder. Man skal være ved katten under fodring og tage skålen med sig efterfølgende.
Der er mange flere oplysninger i kontrakten vedr. foder, pleje, dyrlæge omkostninger osv.
Kontrakten kan du få udleveret på ejendomskontoret i åbningstiden til udfyldelse, vær dog opmærksom på nedenstående:
Der er særlige regler afhængig af om du bor i fsb eller SAB:
fsb - i afd. 1-43 må der max være 13 katte, og i afd. 1-50 max: 17 katte. Antal katte i hver afdeling er vedtaget af afdelingsmødet.
Hver fodervært må max have 4 katte.
Kontaktperson vedr. katte på fsb's områder søges - til at have dialog med b.la. kattens værn og de andre foder værter.
Skrevet tirs. 23. jan. 2024, af Benita Randlev
Om tørretumblere på vaskerierne
Nu skal man også reservere tørretumbleren, når man vasker
Når man reserverede vasketur før, reserverede man kun vaskemaskinerne. Alle kunne på et hvilket som helst tidspunkt bruge tørretumblerne.
Grundet mange henvendelser og beboersnakke om uenigheder og konfikter - ja, sågar overfusninger og slagsmål - ift. hvem, der havde ret til tørren, er det nu sådan, at alle skal reservere både vaskemaskiner og tørretumbler. På den måde er man sikker på, at andre ikke kan ”tage” tørretumbleren, mens man er i gang med at vaske.
Så når du reserverer vasketur, så husk at reservere både vaskemaskiner og tørretumbler.
Tiden til tørretumbler kører som før, en halv time forskudt.
F.eks.: Vasketid: 16.00 - 18.00 / Tørretumbler: 16.30 - 18.30
Alle kan selvfølgelig benytte tørretumbleren, når den ikke er reserveret.